
Henrik ChristensenKædechef Bog&idé Velkommen til fest for litteraturen Siden den første Bogfest blev afviklet i 2001, har Bog&idé haft en vision om at præsentere litteratur på en ny og spændende måde for publikum, via afholdelse af en række "live" arrangementer, hvor danske og internationale forfattere inviteres til at fortælle om deres forfatterskab. Mens vi i Bog&idé til daglig lever af at sælge bøger til interesserede læsere, har vores mission med Bogfesten været at gøre opmærksom på den kulturskat, man kan finde og fordybe sig i hos alverdens forfattere. Men vi har også samtidigt følt et stærkt kald til at yde en håndsrækning til de, der ikke har haft samme mulighed for at lære at læse og skrive, som vi i Danmark opfatter som en selvfølgelighed. Derfor har vi hvert år doneret hele overskuddet fra Bogfesterne til Red Barnet, som løbende yder det vigitige arbejde i at bekæmpe analfabetisme rundt omkring i verden. Vi håber at publikum, via deltagelse i Bogfestens arrangementer, igen i år vil bidrage med at gøre det muligt for Red Barnet at fortsætte deres utrættelige arbejde. Velkommen til BOGFEST2005 Bog&idé |
Mimi Jacobsen General Sekretær Red Barnet Alle børn har ret til at lære at læse Red Barnet har siden 2001 haft glæde af samarbejdet med den årligt tilbagevendende Bogfest. Vi har hvert år modtaget vigtige bidrag til vores arbejde med at hjælpe børn til et bedre liv – og især bekæmpe de trusler og horrible forhold, som mange børn lever under, både i Danmark og rundt omkring i Verden. I vores samarbejde med Bogfesten har vi løbende haft særligt fokus på at hjælpe børn til skolegang og uddannelse. Dette arbejde vil fortsættte, idet adgang til skole, lærere, kammerater osv. ofte er det, der skal til for at skabe en tryg og værdifuld dagligdag og fremtid for børnene. I vores fremadrettede arbejde vil Red Barnet med Bogfestens 2005-overskud sikre uddannelse til en større gruppe børn. På denne måde vil bidraget blive øremærket til et projekt, som vi kan følge og løbende udvikle. Red Barnet vil gerne takke for opbakningen og ønske alle en rigtigtig god BOGFEST2005 Med venlig hilsen Mimi Jakobsen Red Barnet |



Henrik Christensen



